Hjem




Update!


26/2-2024


Jeg er stadig igang med at opdatere mine aner, og har i den forbindelse opdaget nogle fejl ved følgende aner: 46,47, 49, 78, 92-95, 118, 150-152, 184-187, 236-239, 300-303 - disse vil blive tjekket igennem, når tiden er til det. Lige nu fortsættes der med at opdatere fra ane 383.


27/2-2023


Ane 1-383 er nu opdateret, og sat på navneliste med link. Desværre virker navnelisten ikke helt efter hensigten, da den kun linker over til den side, som vedkommendes informationer står. Man skal selv lige scrolle ned på siden og finde vedkommende. Der er også kommet nye aner på listerne.


Vær desuden opmærksom på, at børn og søskende ikke helt er opdateret, men det vil de blive. 




Jeg er ved at opdatere alle mine aner med nye informationer. De vil løbende komme ind på siden. Derudover vil min stamtavle for kartoffelslægten og Sejerøslægten også blive påført. 





Jeg er stadig i gang med diverse gårde, men har sat det i bero for en tid. Jeg tager forbehold for evt. fejl i kilder, som kommer fra akvalieronlines folketællinger, skulle der være nogle.






Tak til Klaus Yde for farvelægning af billede


På billedet ses Ole Hansen og hans familie. Billedet er fra ca. 1911. Fra venstre bagerst er det Peter Marius, Hans Bernhard, Jenny, Marie, Georg Theodor, Hilda (gift med Georg Theodor), Bolette (gift med Karl Nicolaj), Karl Nicolaj. Sidste mand vides ikke, hvem er. Det kan være Jennys mand, Hartvig Johansen eller Maries mand Aksel Petersen. Forrest fra venstre er det Emilie "Mille", Bodil Kirstine Bertelsdatter, Ole Hansen (med Elly, datter af Georg og Hilda), Olivia (gift med Hans Bernhard og sidder med sønnen Knud) og Petra Bothilde Dorthea "Tilde" (med datteren Ester)



Dette er min hjemmeside omkring slægtsforskning af mine aner og lidt lokalhistorie omkring

Falster, nærmere betegnet Væggerløse sogn og Vålse sogn. Siden er lavet med udgangspunkt i

mine aner på min farfars side, men der vil også med tiden findes sider med min farmors

side af familien (Sejerø-slægten, min oldemors side), samt min mors side af familien,

hvoraf min mormor stammer fra Kartoffeltyskerne.

 

Jeg startede i 1994 med at forske, men dengang vidste jeg ikke så meget om det. Siden har jeg

mødt en del mennesker, som har hjulpet mig utrolig meget. Jeg har brugt mange timer på

Landsarkivet for Sjælland, Bornholm og Øerne, men har endnu ikke været på Rigsarkivet.

Derudover har jeg også fundet mange oplysninger på Familysearch,

som skal dobbelttjekkes, når tiden er til det.

 

Jeg har altid savnet at vide mere om min familie og ikke mindst den del af landet min familie

er fra, og det var med stor interesse jeg hørte efter når de ældre i familien kunne fortælle om

”dengang”.  Jeg har også savnet lidt flere steder på internettet, hvor jeg kunne lære mere om Falster,

men det håber jeg nu at kunne dække lidt ind her på denne hjemmeside. Mit håb er, at andre vil

få gavn af mit arbejde.

 

Derudover har jeg været på rundvisning på Falster, set områderne – især Væggerløse og Vålse

egnen, og jeg har besøgt nogle medlemmer langt ude i familien, hvor jeg har indsamlet billeder 

m.m. I alt har det bare været utrolig spændende og sjovt at forske.

 

Hvis du/I ser nogle fejl, eller har nogle oplysninger jeg kan have gavn af, er du/I meget

velkommen til at kontakte mig, også hvis du/I ellers har noget på hjertet som du/I kan skrive

i min gæstebog. (endnu ikke tilgængelig) Da jeg ikke bruger slægtsprogrammer er alt på denne side lagt ind ved egen håndkraft ved hjælp af Word, så derfor tager jeg forbehold for evt. indtastningsfejl.


 

”En forskers arbejde er aldrig slut”

 




Venlig hilsen

 

 

Jeanette Andersen



 

Udarbejdet af Jeanette Andersen, født Hansen

© 1994-2024

 

 

 

Senest ændret: 26. februar 2024