Falster-aner

Væggerløse sogn:

Bruserup

   

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede Kongen 1/3 af byen, og Kronen blev eneejer i

1600-tallet. Bruserup blev ofte plaget af over-svømmelser i 1600-tallet, hvilket

førte til ødejord og landgilde-restancer. Ved krongodssalget i 1766 overgik byen til

Gedsergård i Skelby sogn. Bruserup opnåede først selveje mellem 1844 og 1903,

muligvis på grund af den korte afstand til hovedgården, hvilket var praktisk i

forbindelse med hoveriets udførelse.

Gennem hele perioden var gårdtallet stabilt og hustallet i gradvis stigning fra 1787

til 1903, lige-som folketallet også var stigende. 

 

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Bruserup; Smedie og Værksted

(Maler).

 

Mine aner fra Bruserup, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab, gård nr. 1-10, klik her!

 

 

Bøtø

     

Bøtø er ikke nævnt i Falsterlisten o. 1250, og formodes at have henligget til

græsning i middelalderen. Bøtø skal på Chr. II's tid være blevet beboet af

hollændere, og i 1552 gav et kongebrev 11 navngivne hollændere livsbrev på Bøtø

mod en afgift på 70 daler årligt og forpligtelse til at levere rødder og løg til kongen,

når han besøgte Falster. En del af Gedser overdrev blev overladt til dem i 1575.

De får tilladelse fra egen havn, Bøtøminde, at udskibe egne avlede varer, dog

undtaget korn, økse, køer og heste, ligesom de må indskibe, hvad de køber til eget

behov. 3 gårde blev nedlagt i 1674 til fordel for en mejerigård, hvorpå de sidste 5

fæstere sættes fra deres gårde i 1681, og endnu en mejerigård oprettes. Dette

forsøg blev dog opgivet i 1686, og de gamle beboere fik lov at vende tilbage.

I 1766 købes Bøtø af overvisitør Lars Sørensen Leegaard ved krongodssalget.

Bøtø blev overtaget af  Chr. Hincheldey i 1783, men han solgte den videre til

selveje. I 1835-36 blev Bøtø som den sidste by på Falster udskiftet.

 

Det første forslag om at udtørre Bøtø Nor fremkom i 1726, men først omkring 1860

blev der gjort noget ved sagen, idet der blev bygget dæmninger langs Østersøen og

udgravet en kanal til Guldborg Sund med pumpestation ved Marrebæk. Men meget

af det blev ødelagt ved stormfloden i 1872, dog fortsatte arbejdet til tørlægningen

var en realitet.

 

I perioden 1610-1903 blev gårdene ofte omtalt som gårdsæder, da de var så små.

I 1845-1901 kom der stor vækst i folketallet, og det skyldtes muligvis, at gården

Bøtøgård, der tidligere har hørt ind under Orupgård, nu hørte under Bøtø.

 

Marielyst på Bøtø blev et meget velset sted for turister, som gennem årene har

valfartet til byen for at holde ferie. Området er fyldt godt op med sommerhuse.

 

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner på Bøtø; Skole.

 

Mine aner fra Bøtø, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab (endnu ikke klikbart)

 

Fiskebæk

     

Ejerforholdet i Falsterlisten o. 1250 var ikke angivet, men Kronen var eneejer i

1600-tallet. Fiskebæk kom ind under Gedsergård ved krongodssalget i 1766, som

byen grænser op til. Fiskebæk blev selvejede mellem 1844 og 1903.

 

Gårdtallet faldt efter 1766, idet gårdlodden vest for Fiskebæk skov blev lagt under

Gedsergård og Mejerigården omfattende 2 gårdlodder. Efter et spring fra 0 til 6

mellem 1682 og 1787 stagnerede hustallet gennem resten af perioden, trods

anlæggelsen af stationen i 1886.

 

Folketallet viste et overraskende kraftigt fald fra 1845 til 1901. Foruden faldet i

gårdantal skyldtes det stort relativt børnetal i 1845 og meget lille børnetal i 1901.

 

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Fiskebæk; Blikkenslagerværksted.

 

Mine aner fra Fiskebæk, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab gård nr. 1-6, samt 4 udefinerbare gårde, klik her!

 

 

Gedesby

   

Gedesby er muligvis opført omkring 1135, idet Gedesby og Skelby begge nævnes i

et brev fra Peder Bodilsen til Sct. Peders kloster i Næstved på det tidspunkt.

Muligvis er byen opført helt tilbage til vikingetiden i 800-1100 tallet. Som

udgangspunkt var Gedesby dog i lang tid en af de største byer på Falster, hvor til

man også kunne sejle. Bøtø Nor og Kobbelsøen var dengang fyldt med vand,

således, at færger kunne sejle ind og lægge til kaj bag kirke-gården, hvor der også

lå en færgekro (1570-1744). Gedesby blev et meget vigtigt overfartssted til

Tyskland, og i 1551 fik indbyggerne eneret på færgefarten.

Gedesby blev også brugt til at huse de kongelige og adelige, og en fæstegård blev

lavet om til en kro netop til samme formål. Gedesby var det sydligste bysamfund

på Falster indtil Gedser blev opført i 1886. Syd for Gedesby var der åbent agerland

med spredte gårde og Østersøen bag de primitive jordvolde, der gjorde det ud for

dige.

 

Et skolehus blev nævnt i 1642, og gårdtallet falder fra 41 til 29 mellem 1682 og

1766. Ved Kron-godssalget i 1766 kommer Gedesby ind under den nyoprettede

hovedgård Gedsergård, dog bliver 5 gårde opkøbt af Skelbypræsten Niels Amager.

 

Gedesby var en af de byer, som blev hårdest ramt under stormfloden i 1872.

 

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Gedesby; Skole, Fattiggård,

Fattighus, Brugs-forening, Andelsmejeri, Forsamlingshus, Bageri, to Møller, to

Smedier, Landbrug og håndværk, Bødkeri, Tømrer, Maler og Købmand.

 

Mine aner fra Gedesby, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab (endnu ikke klikbart)

 

Gedser

   

Gedser blev opført som by efter 1884, hvor C.F. Tietgen fik bevilling til opførelse af

Gedser Jernbane og havnen i Gedser.  Havnen blev indviet i 1886. Men der gik

mange år før Ged-ser kunne betragtes som en by, idet forholdene var meget

primitive, hvilket fik et folketingsmedlem til at slå i bordet og kræve handling for, at

Gedser fik den hjælp den havde brug for for at overleve.

I begyndelsen var der ikke nogen skole til børnene, som måtte gå den lange vej til

Gedserodde skole, men snart blev skolen for lille, så en ny blev opført i Gedser.

Et par år senere blev endnu en skole opført i Gedser. Den første skole blev  omdan-

net til præstegård i 1926, mens den anden skole blev udvidet og kom til at fungere

som den eneste skole i Gedser.

 

På færgefronten blev Gedser-Warnemünde åbnet i 1903.

 

En kirke blev opført i 1915. En indsamling og bazar var medvirkende til, at byen fik

skaffet penge nok til at bygge den.

 

Mine aner fra Gedser, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab (endnu ikke klikbart)

 

Hasselø

     

Hasselø blev første gang nævnt i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog 1231, men

ikke i Falsterlisten o. 1250. Først i 1509 er der sikkert belæg for bebyggelse, idet

18 mænd køber en gård til 30 skilling og 1 fjerding smør. Gårdene er sat op på en

lang række helt ned til kysten og med bygaden parallelt løbende på den anden side

af gårdene.

 

Det siges i 1718, at Hasselø har dårligt sædeland og græsning, men indbyggerne

har indtægter af rødder, roer og andre køkkenurter, som blev solgt i Nykøbing.

Indbyggerne ydede hoveri til Nykøbing Slot, hvorfor Hasselø ikke er nævnt i

ekstraskattemand-tallet. I 1766 blev Hasselø solgt til overvisitør Lars Sørensen

Leegård ved Krongodsets bortsalg. Ved hans død i 1783 blev den købt af Chr.

Hincheldey til Orupgård, hvorefter beboerne købte gårdene til selveje.

 

Gårdtallet lå stabilt gennem hele perioden, mens hustallet var voksende gennem

1700- og 1800-tallet.

 

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner på Hasselø; Skole, Brugsforening,

Smedie og træskoforretning.

 

Mine aner fra Hasselø, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab, gård nr. 1-16, klik her!

 

 

Højet

     

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede Kongen godt halvdelen af byen, og i 1600-tallet

blev Kronen eneejer. Højet kom ind under Ged-sergård i 1766, og gårdene fik

selveje i 1769 mod at Gedsergården beholdte herligheden.

 

I Højet var der ødegårde i 1600-tallet grundet omstruktureringer, hvilket gav

ændringer i gårdtallene. I 1800-tallet kom et mindre fald i folketallet grundet

udstykninger, der ellers har været stærkt stigende mellem 1787 og 1844.

 

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Højet; Høkerforretning, 2

smedier. I 1720'erne fik Højet en rytterskole, og i 1908 kom et alderdomshjem.

 

Mine aner fra Højet, klik her! (endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab, gård nr. 1-7, klik her!

 

Marrebæk

 

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede kongen 1/3 del af byen. 4 andre ejede mindre

andele. I 1600-tallet blev Kronen så eneejer, og i 1766 ved krongodssalget kom

Marrebæk så til at høre under Gedsergård i Skelby sogn. Gårdene fik selveje i 1771

mod at Gedsergården beholdte herligheden.

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Marrebæk; Skole, Forsamlingsgård

og udleveringssted (Brugsforening), Husflidsskole, Industriel virksomhed (Møller og

bager), Værksted (skomager), Værksted (tømrer), Skrædderforretning.

I et forsøg på at udtørre Bøtø Nor o. 1800 indgik en kanal nord for Marrebæk. Der

udgravedes en kanal til Guldborg Sund med pumpestation ved Marrebæk, men den

blev ødelagt ved storm-floden i 1872. Året efter blev pumpestationen genopbygget.

Mine aner fra Marrebæk, klik her!(endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab, gård nr. 1-9, klik her!

Radbjerg

 

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede Kongen intet godt i Radbjerg. Men fra 1662 og

frem til krongodssalget i 1766 var Kronen den altdominerende ejer. En landsdommer

ved navn Green købte 5 gårde separat, mens 6 andre gårde kom ind under

Gedsergård. Alle gårde var selvejede i 1844-matriklen, og overgangen begyndte i

1781, hvor to gårde blev selvejede.

Igennem hele perioden var gårdtallet stabilt, og der skete en fordobling af hustallet

fra 1787 til 1844.Men frem til 1903 sker der et fald med 8, og folketallet går også

tilbage. I 1903-vurderingen fandtes ikke nogen nævneværdige funktioner.

Mine aner fra Radbjerg, klik her!(endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab, gård nr. 1-9, klik her!

 

Skelby

 

I følge Falsterlisten o.1250ejede Kongen kun en ganske lille del af byen, men i 1600-

tallet var Kronen den altdominerende ejer. Ved krongodssalget i 1766 kom alle

gårde undtagen præstegården ind under Gedsergård. Kirken kom også ind under

Gedsergård. Bønderne købte gårdene til selveje i 1784.

Der sker et fald i gårdtallet, men samtidig en stigning i hustallet ved  omstrukture-

ringen mellem 1682 og 1766, og det fortsætter til 1844, hvorefter der er et lille fald

i hustallet, som dog mere opvejes af en stigning på 9 i gård-tallet. Trods den

moderate stigning 1844-1903 sker der en voldsom stigning i folketallet grundet

større husstande og flere børn.

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Skelby; Forsamlingshus, Luthersk

Missions-forening, Brugsforening, Skole, Distriksjordemoderens tjenestested, 2

banevogterhuse, Sprøjte-hus, Fattighus, Mølle, Landbrug og Smedie, 2 Værksted

(Snedker), 2 Værksted (Skomager), Skrædderforretning.

Mine aner fra Skelby, klik her!(endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab (endnu ikke klikbart)

 

Stavreby

 

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede kongen 75% af byen og 5 andre ejere, heriblandt

bispen, nævnedes også. Kronen blev eneejer i 1600-tallet. I 1766 ved krongods-

salget blev Gedsergård placeret på Stavresby bymark, og 50,3% af Stavrebys

hartkorn kom ind under Gedsergårds hovedgårdstakst. Gårdene overgik til selveje i

perioden 1844-1903, mens 15 huse endnu hørte under Gedsergård i 1903.

Mellem 1682 og 1766 faldt gårdtallet stærkt, derefter blev det mere stabilt. Hustallet

fordobledes mellem 1682 og 1766, men står så stille frem til 1844. Derefter skete

der så en ny kraftig for-øgelse frem til 1903. Trods den lille nedgang i bebyggelses-

enhederne, hvilket skyldtes det store antal børn i 1845, steg folketallet mellem 1787

og 1845, mens den relative andel børn var under gennemsnittet i 1787.

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Stavreby;Skole, Købmand,

Roepigekaserne, Banevogterhus.

Mine aner fra Stavreby, klik her!(endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab, gård nr. 1-17, samt 16 udefinerbare gårde klik her!

Stovby

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede kongen 15% af byen, men i 1662 har kronen 9 ud

af 10 gårde. I 1663 overgik disse gårde til Nykøbing Hospital. Stovby blev selvejet

mellem 1844 og 1903, og i samme periode skete en kraftig vækst i antallet af

bebyggelses-enheder og en endnu stærkere vækst i folketallet, ikke mindst fordi den

relative børneandel er meget stor i 1901.

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Stovby;Fattiggård og landbrug,

Andelsmejeri, Slagteri, Smedie, Værksted (tømrer).

Mine aner fra Stovby, klik her!(endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab(endnu ikke klikbart)

 

Væggerløse

I følge Falsterlisten o. 1250 ejede Kongen over halvdelen af byen.

I 1662 ejede Kronen 13 ud af 17 gårde, og krongodset kommer ind under den

nyoprettet hovedgård Gedsergård i Skelby Sogn i 1766. Selvejet blev allerede indført

i 1769, Gedsergård bevarer dog herligheden i første omgang.

I 1720'erne fik Væggerløse en rytterskole, den blev dog erstattet af en anden skole i

1880.

Væggerløse egnen har været beboet siden stenalderen, og der er igennem tiden

fundet mange spændende ting som f.eks. over 300 flinteredskaber.

I 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Væggerløse;Distriktjordemoderen,

Skole, 2 Brugsforeninger, Husflidsskole, Forsamlingshus, 2 smedier, 2 Værksteder

(tømrer),1 Værksted (maler), Værksted og butik (skomager), Værksted (hjulmand),

Bageri, Forretning (træskomager), Mølle. Derudover kan også nævnes station,

telegraf, telefon, kro, andelsmejeri og fattiggård.

Mine aner fra Væggerløse, klik her!(endnu ikke klikbart)

Gårdejerskab(endnu ikke klikbart)

Udarbejdet af Jeanette Andersen, født Hansen

© 1994-2020

 

 

 

Senest ændret: 28. august 2020